Hvad betyder Amazons komme?

Meget tyder på at den amerikanske internetgigant Amazon kommer til danmark, og Dansk Internet Handel gætter på, det bliver i år. Det kan få både positive og negative konsekvenser for danske forbrugere og producenter.
Af Lærke Hansen og Johan Gudmandsen

Amazon har allerede afdelinger i flere Europæiske lande, og nu spår eksperter, at tech-giganten vil slå sig ned i Norden. Men hvad kommer det til at betyde for os?

Forbrugerne jubler
Hurtig levering, aldrig udsolgte varer og gratis returret. I hele sin levetid har den amerikanske handelsside Amazon haft målet, at internethandel skulle gøres nemmere og mere komfortabelt. Virksomheden har lagt sig i spidsen i amerikanske undersøgelser om kundetilfredshed, og kan holde fast på sine kunder, som ingen andre virksomheder lige nu formår.

Internethandelsfirmaet har været til stede i Europa siden 1998, da det åbnede i Tyskland og Storbritannien. Sidenhen har det spredt sig til Frankrig, Italien, Spanien og senest Holland, som blev en del af Amazon-familien i 2014. Ved sidstnævnte, sprang online-handlen til at stige med 15 – 20 procent årligt, efter at have ligget omkring de ti procent før.

Danskerne har i langt tid haft muligheden for at gøre køb gennem den britiske eller tyske del af Amazon. Det, der tydeligst vil ændre sig for de danske forbrugerer, kommer til at være leveringstiden, vurderer branchedirektør i DI Handel til danskindusti.dk.

“Det er kategorier som f.eks. mode, boliginteriør, elektronik og legetøj, der virkelig vil rykke økonomien for Amazon i Danmark,” siger han.

Boom i nethandel

Det er ikke nyt, at danskerne gerne vil købe deres varer nemt og bekvemt over nettet.

Siden 2011 er både antallet af danskere, der vælger nettet fremfor butikken, og også hvor mange penge de bruger derinde, steget markant.

 

Kilde: https://www.fdih.dk/analyser/fdih-e-handelsanalyser/ars-og-halvars-rapporter/e-handelsanalyse-18

 

Men det betyder ikke, at danskerne kun handler på danske websider – tværtimod. Tal fra Foreningen for Dansk Net Handel viser nemlig, at de danskernes fem favoritter alle er udenlandske virksomheder – og her ligger amerikanske Amazon sig ind på en andenplads.

Zalando, Amazon, H&M, Wish og Ebay er alle udenlandske net-købmænd, som danskerne er vilde med. Kilde: https://www.fdih.dk/analyser/fdih-e-handelsanalyser/ars-og-halvars-rapporter/e-handelsanalyse-18

Hård konkurrence

Niels Ralund, der er direktør for Foreningen for Dansk Net Handel, har tidligere peget på, at Amazon om lidt står på dørtærsklen til det danske arbejdsmarked – og det kan få konsekvenser for andre købmænd på nettet.

“Det kan både blive ødelæggende for mange af de mindre butikker og onlineforretninger, men det kan altså også ændre hele den måde, vi handler på i dag,” siger NIels Ralund til dr.dk.

Han peger på, at det bliver nemmere at sidde derhjemme og handle dagligvare over nettet, og at det kan gå betyde, at  flere vælger at bestille dagligvare på bekostning af de fysiske supermarkeder.

Til gengæld kan Amazon’s herkomst være en positiv nyhed for landet mindre produktionsvirksomheder. Ved at udbyde deres varer på Amazon, giver det mulighed for at komme i kontakt med en større kundegruppe, end det hidtil har været været tilfældet.

Ifølge tal fra FDIH er antallet af europæere der benytter sig af internethandel steget regelmæssigt de seneste år. Særligt i England, Frankrig og Tyskland vælger forbrugerne nettet til – og bruger Amazon som deres foretrukne forhandler.

Folketingskandidat: Korrekt viden om cannabis kan kun opnås ved legalisering

Man skal legalisere cannabis, og først derefter kan man få nok evidensbaserede resultater, til at træffe en god beslutning, mener folketings- og byrådskandidat for Alternativet i Aarhus.  

Legalisering af cannabis er et af de emner, der bliver lagt op til at bliver diskuteret til det fremkommende folketingsvalg. Af de danske partier i folketinget er 5 ud af 9 på nuværende tidspunkt åbne for legalisering af rusmidlet.

Alternativet er blandt de partier, der er for legalisering af cannabis.

Tidligere på året fremsatte Torsten Gejl, folketingsmedlem og cannabisordfører for Alternativet, et beslutningsforslag til folketinget om at gøre cannabis lovligt at dyrke privat til eget forbrug.

Sander Jensen, folketings- og byrådskandidat for Alternativet i Aarhus kommune, bakker op om Torsten Gejls forslag. Han mener ikke, at man indtil videre har haft mulighed for at at få tilstrækkelig evidensbaseret forskning i rusmidlet, og at man kun kan få det, ved at legalisere det.

“Vi bliver nødt til at have noget solidt forskning, noget evaluering og noget evidens inden for området, så vi kan se, om der reelt er flere, der bliver syge og dårlige af det. I dag er det jo mørke tal. Der er ikke nogle, der ved, hvordan det foregår. Ved at få det frem, så kan man også bedre belyse det, og så kan man se, om det virkelig er så usundt.”

Han melder sig dermed uenig med blandt andre venstre, hvis retsordfører, Jane Heitmann, tilbage i maj udtalte til Ritzau:
”Der er så mange sundhedsrisici forbundet med at ryge hash, og derfor er det vigtigt for os, at vi holder fast i forbudsstrategien.”

I bund og grund mener Sander Jensen, at legalisering af cannabis ville ændre vores forhold med Rusmidlet:

Han medgiver dog, at der er negative konsekvenser ved overdrevent brug af cannabis.

Han forslår derfor også, at man for eksempel skal indtage cannabis ved brug af fx e-cigaretter, således at man undgår også at indtage tobak.

Excel opgave

Opg 1 – SFO-takster

Opg 2 – Fødevarekontrol

Opg 3 – Idrætshaller pr indbygger

Lavtuddannede mangler motivation til at dyrke idræt

Højtuddannede dyrker mere idræt end de lavtuddannede. Måden man motiverer på skal laves om, mener forsker i idræt og samfund.
Af Johan Gudmandsen, 16/09 2018

Hvis man har taget en lang videregående uddannelse, er det 25 % mere sandsynligt, at man dyrker regelmæssigt idræt, end hvis man kun har færdiggjort grundskolen. Det viser en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. Årsagen til skellet skal findes ved, hvad der motiverer de to grupper, mener Glen Nielsen, lektor på Københavns Universitet og forsker i idræt, individ og sundhed.

Han påpeger, at for de højtuddannede spiller selvoptimering, og hvad man kan putte på CV’et, en rolle, når de skal få sig selv op af sofaen og ned i fitnesscenteret.

”Når vi taler motivation, kan det være, at gøre sig selv sundere, men også at se sundere ud. Og hele den her selvoptimering er noget, der i højere grad gør sig gældende blandt de højtuddannede.”

Statistikken viser procentantal, der har svaret, at de dyrker regelmæssigt idræt i forhold til uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik

Dertil spiller de vaner, man får fra sine forældre en rolle. Ligesom man kan se, at børn ofte træder i deres forældres fodspor i forhold til uddannelse, er det samme gældende for idrætsaktiviteter.

”Har ens forældre en idrætsbaggrund, så er det mere sandsynligt, at barnet deltager i idræt,” siger Glen Nielsen.
”Og har man deltaget i idræt i sin barndom, har man også nemmere ved at deltage senere i livet.”

Fokus på den gode oplevelse
Glen Nielsen ser dog ikke skellet som et problem i sig selv. Men tallene kan vise, hvor det er, man skal sætte fokus, for at få folk til at bevæge sig mere.

”Det meste, af hvad vi gør, er styret af, hvad der giver mening lige nu og her,” siger Glen Nielsen, og foreslår derfor, at man skal i stedet skal lægge fokusset på fællesskabet og det sjove i det at dyrke idræt, når man skal motivere folk til at dyrke motion.

”Det er fint, at man bliver opmærksom på, at motion og idræt kan være sundt. Det kan være en god undskyldning for folk at komme afsted. Men hvis folk skal fortsætte, så er det vigtigt, at det er en god oplevelse. ”

Det er Pernille Schnoor, sundhedsordfører for Alternativet, enig i.

”Man skal tidligt give en god oplevelse af motion i folkeskolen. Børnene skal opdage at det er dejligt at røre sig, og at der er nogle sjove sportsgrene, som gør ens liv bedre og sjovere. Så får man grundlagt en sund levevis og livsstil allerede i folkeskolen.”

Dermed kan man også få aktiveret de børn, som ikke får idrætsvaner lært hjemmefra.

Mine Forventninger til JM2

Johan Hattens Gudmandsen
23 år

Jeg er født i Aarhus, men vokset op med min mor, far, to søstre og hund i Saksild i nærheden af Odder. Min far spillede som ung divisionsfodbold, så ikke lang tid efter jeg havde lært at gå, blev jeg sendt til fodboldtræning. Da det blev tid til at vælge efterskole, var det også med fodbolden i tankerne, men ved skolestart havde interessen for musik og guitarspil taget over, og jeg skiftede til en musikefterskole to måneder inde i forløbet. Jeg tog min STX med hovedfag i musik og matematik på Odder Gymnasium, og det efterfølgende år gik med at arbejde på fuldtid. Først i et forfærdeligt job som sælger i et halvt år, og derefter et lidt mere givende arbejde som hjemmehjælper for ældre. Da jeg havde sparet tilstrækkeligt op, tilmeldte jeg mig Nørgaards Højskole, og efter Nørgaards tog jeg et semester på Egmont Højskolen. Egmont var en god måde at blande min kærlighed for højskolelivet med min erfaring inden for handicaphjælp. Desuden var det også en god måde at holde kistebunden lidt på afstand, da planen var at flytte (tilbage) til Aarhus efter semesteret var afsluttet.  Jeg flyttede dengang ind i en lille lejlighed på Mejlgade med to venner fra gymnasietiden, men bor nu i et kollektiv ved banegården. Gennem gymnasiet og sabbatårene havde interessen for musik for alvor slået rod, så hverdagen i Aarhus er gået med diverse bandprojekter, blandet med en smule arbejde og øl. Og det gør den sådan set stadigvæk, nu bare med en masse fantastisk DMJX oveni.

I det kommende undervisningsforløb regner jeg med at bygge ovenpå hvad Søren Skjold underviste os i i Journalistisk Metode 1 på første semester. Det vil sige udvidet kendskab til interview, artikelskrivning, formidling, de medier, journalister arbejder med, og de generelle journalistiske arbejdsmetoder. Jeg forventer også at JM 2 bliver mere intensivt og måske også en smule grænseoverskridende.

Jeg er netop kommet hjem fra en måneds lang Interrail, så når jeg sidder og skriver denne artikel, er det med en lille fornemmelse af lige at skulle løbes i gang. Jeg har skimtet nogle få gamle opgaver igennem. Jeg har også købt de fornødne bøger og støvet skoletasken af. Egentlig har jeg ikke gjort meget for at forberede mig, udover at få ladet op i ferien, så jeg kan starte andet semester med ny energi og appetit til at komme i gang igen.

I gruppearbejde forsøger jeg altid at få en god stemning kørende. Jeg prøver at få alle med, og kan godt lide, hvis man får startet diskussioner op, så man gennem dialog kan gøre sig klogere på emnet.

Jeg har selvfølgelig ambitioner om at tilegne mig færdigheder, der vil hjælpe mig til at blive en bedre journalist. Jeg ved ikke helt, hvad der er at tilføje. 11.

Jeg kan godt lide at formulere mig på skrift, således at det bliver flydende, forståeligt og letlæseligt. Jeg synes, det er et af mine stærkere sider. Et af mine svage punkter, er, at jeg nogle gange kan tage længere om artikler, end det burde tage, og ofte til sådan et punkt at jeg bliver frustreret, og resultatet kan risikere at blive halvhjertet. Det er også på det område, jeg gerne vil forbedre mig. Det, og generel strukturering hvad afleveringer angår.
Det sidstnævnte ved jeg ikke hvordan jeg skal gå til, udover bare at blive bedre til at få gjort ting i god tid, og at blive bedre til at planlægge. Jeg er begyndt at skrive ting jeg skal huske ned, og det har hjulpet en del.
Jeg har også tit oplevet, at jeg efter et interview kommer i tanke om spørgsmål, jeg gerne ville have stillet. Generelt interviews vil jeg gerne blive bedre til.

”Hvad vil du sige, hvis jeg tog hjem og voldtog din mor?”

af Johan Gudmandsen

I retssal A i Retten i Herning er en midaldrende mand tiltalt for vold.

Anklageren sidder på sin plads, da den tiltalte K træder ind i retsbygningens største sal. Iført sort skjorte, ring i øret, med kortklippet hår og bestemte ansigtstræk, finder K på plads med sin forsvarer, der i sin kontrast er gråhåret og iført jakkesæt og slips. De to udveksler kort et par ord og et grin, før dommeren, flankeret af de to domsmænd, gør sin entre.

Da K bliver påbudt at tage plads ved vidneskranken midt i rummet, gør dommeren formaliteten klar, siden det er første gang K er i retten, at han ikke har pligt til at udtale sig.

Anklageren indleder med sine spørgsmål, og K svarer med en tæt vestjysk dialekt.

Efter en julefrokost tilbage i november ville K afrunde aftenen med et besøg på bodegaen Rakkerstuen i Skjern. Det er her, han for første gang møder M.
”Vi står og snakker, og så bliver vi hurtigt uenige om tingene,” forklarer han. Der opstod en diskussion, men K kan ikke sige om hvad.

En tåget aften
Hurtigt og klart formulerer anklageren sine spørgsmål, mens K virker afdæmpet, og måske også lidt ydmyg over situationens alvor.

Han er tiltalt for at give flere knytnæveslag i ansigtet på en medgæst, M, på bodegaen Rakkerstuen i Skjern, natten til den 17. november 2017.
“Han kom lidt for tæt på, og så følte jeg mig truet,” forklarer K, hvilket angiveligt ledte op til hændelsen.
Anklageren spørger, om det var flere end et slag.

”Ikke så vidt jeg husker”.
K finder igen sin stol ved sin forsvares side for at gøre plads ved vidneskranken for anklagerens første vidne, M. Men da han ikke er dukket op, går de videre til næste vidne; en midaldrende dame, som er bestyrer Rakkerstuen, og som stod i baren for aftenen for hændelsen. Hun bekræfter, at det ikke er hendes første gang som vidne i retten.

Da anklageren stiller sine spørgsmål, udlægger vidnet sit perspektiv på aftenen. Hun havde set K og M tale sammen i cirka et kvarter op til at hændelsen skete, og havde bemærket hvordan M tidligere på aftenen havde opført sig provokerende. Både vidnet og nogle af bodegaens andre gæster havde bedt ham om at styre sig. Anklageren spørger om M opførte sig aggressivt.

”I tale, men ikke fysisk,” forklarer vidnet.
”M siger på et tidspunkt: ”hvad vil du sige, hvis jeg tog hjem og voldtog din mor?”, og så eksploderer det bare.”

Vidnet kan heller ikke huske om der faldt flere end et slag.
Anklageren refererer dog til politiets rapport fra aftenen. I den står der, at der skulle have været mellem 4 – 5 slag.

”Er den forurettede ikke oppe i snotten på den sigtede?”
Det er forsvarerens tur til at tale, og i den forbindelse, viser han materiale fra sikkerhedskameraerne. På det første billede står K og M og snakker. Ved andet billede har K bevæget sig væk, og ved tredje billede står K og M igen tæt. Forsvareren konkluderer, at billedet viser en fysisk provokation fra M.

Anklageren spørger, om forsvareren har spørgsmål til vidnet, som stadig står ved vidneskranken.

Forsvareren svarer: ”Er den forurettede ikke oppe i snotten på den sigtede?”

Det bekræfter vidnet.

Yderligere tre billeder bliver vist. Et hvor K og M har flyttet sig, et der viser et slag og et tredje billede, hvor de skilles ad.

Da vidnet har forladt vidneskranken, fremlægger anklageren og forsvareren den dom, de synes den tiltalte skal idømmes.

Dommeren annoncerer, at han og domsmændene vil overveje dommen og forlader salen. Kort efter vender de tilbage. K bliver idømt 40 dages betinget fængselsstraf og skal dertil betale omkostningerne for sagen.

”Lad vær med at lade temperamentet løbe af med dig,” siger dommeren som en afrundende kommentar. ”Også selvom nogen siger noget om din mor.”

K og sin forsvarer vælger ikke at anke dommen.